DHE rideskole DHE rideskole DHE rideskole DHE rideskole DHE rideskole DHE rideskole DHE rideskole DHE rideskole DHE rideskole DHE rideskole DHE rideskole DHE rideskole
 
 
 
 
 
Horse in Harmony rideskole

Mød hestene

AylaAYLA
Blandingshoppe, 5 år, 125 cm.

Ayla er udlånt til rideskolen og er tilredet af sin unge ejer, hvor hun har været hyggepony. Med sin unge alder har Ayla endnu ikke en masse erfaring fra den store verden.

 

GwenGWEN
Lady Guinevere: I daglig tale "Gwen". Frieser/Oldenborg hoppe, 9 år, 152 cm.

Gwen er ejet af Helle og har været udlånt de seneste to år. Er udannet til grundarbejde fra jorden, agility og har en masse erfaring fra rideture i skoven. Gwen er stor, smuk og har en fantastisk ro over sig. Indgår i rideskolen.

 

JanusJANUS
Dartmoor vallak, 13 år, 133 cm.

Janus er udlånt til rideskolen og har tidligere været hyggepony og været på forskellige ridelejre og små stævner. Janus er nok lille af krop men meget stor af sind.

 

JazzJAZZ
Lazy Jazz: I daglig tale "Jazz". Quarter vallak, 12 år.

Jazz er Helles private hest. Ankommet i februar fra Sverige hvor han har erfaring fra diverse westerndicipliner. Jazz og Helle har planer om at blive dygtige til trail og mountain trail, derudover bliver jazz introduceret til dressur fra jorden, diverse jordarbejde, agility, ture i skoven, ture med håndhest mv.

 

JuliusJULIUS
Fjordhest vallak, 3 år, 142 cm.

Julius er ejet af Helle og har brugt somrene i sin ungdom i store hingsteflokke på Mols, hvor han har udviklet en fantastisk måde at være hest på. Julius laver jordarbejde og tilridning påbegyndes tidligst sommer 2017. Julius har et fantastisk mildt og favnende væsen. Han er "afløser" i rideskolen.

 

KassandraKASSANDRA
Knapstrupper hoppe, 14 år, 155 cm.

Kassandra er udlånt til rideskolen. Kassandra er en habil dressurhest indenfor den akademiske genre, hun er specialist i løsarbejde og tricks.

 

LunaLUNA
Shetlænder hoppe, 25 år (ca.), 95 cm.

Luna er ejet af Helle siden 1999. Luna indgår i rideskolen i jordarbejde, agility og lettere ridning. Luna er sund og rask og en dame i sin bedste alder.

 

MalconMALCON
Blandingsvallak, 11 år, 150 cm.

Malcon er udlånt til rideksolen af samme ejer som Janus. De to er pot og pande gennem mange år. Malcon har ligeledes været hyggehest og har deltaget i små stævner.

 

MontyMONTY
Shetlænder vallak, 20 år (ca.), 90 cm.

Montys fortid kendes ikke – har været ejet af Helle siden 2009. Monty indgår i rideskolen med jordarbejde og agility. Monty er sund og rask og en herre i sin bedste alder (og Lunas skygge).

 

TuffieTUFFIE
Gettin Dun Tuff: I daglig tale "Tuffie".
Quarter hoppe, 8 år.

Tuffie er Kurts hest. Sammen rider de western, med bl.a. "showmanship at halter", "western horsemanship" og trail som foretrukne dicipliner.

 

VasjaVASJA
Tinker/Fjordhest/Traver vallak, 12 år, 150 cm.

Vasja er ejet af Helle og har været privat hest i mange år. Vasja er uddannet med jordarbejde, basis akademiske dressurøvelser og agility. Indgår i rideskolen.

 

AlfredALFRED
Aussie Shepherd/Welsh Springer spaniel født juli 2015.

Alfred bor på gården, han er en meget frisk ung herre med gåpåmod, charme og selvtillid ... og meget at lære endnu ... F.eks. at man IKKE må løbe med striglerne fra stalden!

 

AndyANDY
Islandsk Fårehund/Bordercollie 7 år, kastreret hanhund.

Andy er Helles følgesvend, han er vandt til at være med alle steder og vil helt sikkert sørge for at byde alle velkommen på gården. Andy er mægtig sød og rar og almindelig velopdragen (syns vi selv).

 
 
 
 

Få besøg af
DHE AGILITYBANEN
og få udfordringer for hest og rytter derhjemme

PROFESSIONEL
SPARRING

DHE har igen købt nyt agilitygrej og kører i hele landet efteråret 2016 og foråret 2017.

Læs mere og book ...

 
 
 
 
 
 

Vi har 21 gæster online