Opstaldning på Ny Dolmer Ridecenter v. Den Hele Ekvipage
- Ønsker du at viden, netværk og tidssvarende hestetræning er omdrejningspunktet i hverdagen hos din hest?
- Ønsker du at omgås med andre hestefolk i en venlig og ansvarsfuld kultur?
- Ønsker du masser af udetid for din hest, og i samlet flok med fri mulighed for social adfærd?
Så er Ny Dolmer Ridecenter måske det du søger!
Ny Dolmer drives af Den Hele Ekvipage, som også driver opstaldning og Rideskole på egne faciliteter i Nørager, samt er indehaver af Horse Park Denmark og Djurs Horse Park Mountain Trail.
På Ny Dolmer ønsker vi at skabe et sted hvor viden er fundamentet, og netværket er redskaberne, til at skabe en solid og ansvarsfuld kultur omkring en ”Next generation” rideskole og opstaldningsmiljø.
Kulturen er inkluderende, venlig og opbakkende for både børn og voksne.
Alle heste behandles fælles individuelt, dvs. den enkelte hests behov bliver taget hånd om i den fælles flok, uanset om det er opstaldere, eller elevheste. I praksis betyder det, at Hestene går i samlet flok, de nyder godt af vandrefold ( etableres hen over vinter), hø ad libitum samt mineraler og diverse sliksten. Men der tages naturligvis hensyn til alder, huld og evt.
skader mv.
Staldens bokse er fælles for alle og prioriteres til de heste som har behov. Dette betyder i praksis, at hestene går udendørs med løsdrift, så længe hestene er tilpasse med det og vejret er godt. Bliver vejret dårlig og hvis der er behov for det, tages hestene ind på boks natten over.
Vandrefold er en måde at skabe et så naturligt miljø som muligt for hestene. Deres nysgerrighed stimuleres igennem det at træffe valg og ha styring over eget liv. Hestene bevæger sig rundt på hele jorden i et stisystem som er indrettet med foderstationer, mineralstationer, sandområder, ly og læ, vand
mv. Den absolutte fordel som giver den ultimative ro er at hestene altid kan bevæge sig frem efter, dvs at den forsigtige hest kan nå at flytte sig længe for en stærkere hest kommer, og den stærkere hest lærer at opfører sig hensigtsmæssigt fordi de andre heste altid kan bevæge sig videre væk fra den når dens adfærd bliver for truende. Alle heste har lige meget behov for flokken – også stærke og evt. frustrerede heste!
Vi har nu drevet vandrefold i Nørager i 3 år, med op til 36 heste i fælles flok i alle størrelser og aldre og med stor succes!
Hestene indsluses langsomt til vandrefold og flok. Har din hest specielle behov er du altid velkommen til at kontakte os for en snak.
Alle heste har adgang til vandrefold og løsdrift.
Alle heste har adgang til fri mineraler og sliksten.
Alle heste har adgang til ad libitum hø på sporet.
Opstaldningen inkluderer:
- Fælles flok i Vandrefold
- Alt grovfoder, tørt hø og wrap samt mineraler og sliksten
- Adgang til boks efter behov, inkl. Strøelse, i form af træpiller, flis og halm.
- Ind- /udlukning ved boks overnatning, boks skal man selv stå for at gøre ren.
- Et professionelt netværk af dyrlæger, trænere, behandlere, sadelmagere, beslagsmede og hovtrimmere.
- Ind/udlukning ved behandling, hovpleje osv. hvis ikke du selv deltager.
- Professionelt personale med viden og uddannelse.
- Adgang til alle faciliteter
- Introkursus til Mountain Trail og fri brug af stedets Mountain Trail Træningsbane
- Medlemskab af Horse Park Denmark
Faciliteter:
- Bokse til evt. overnatning
- Striglepladser
- Vandspiltov med varmt vand
- Rytterstue med Køkken
- 2 toiletter m varme
- Ridehal med lydanlæg som let tilkobles mobil telefon
- Udendørs dressur bane
- Mountain Trail træningsbane, med lydanlæg.
Opstaldningspris:
Hest: 2.350kr / mdr. inkl. moms
Pony under 125cm: 1500kr / mdr. inkl. moms
Vi er det rette opstaldnings sted for dig og din hest hvis du vil ha en dagligdag hvor hjælp og rådgivning er lige ved hånden, et staldmiljø med mindst muligt stress påvirkning for din hest, en kultur som er venlig, imødekommende og ansvarlig, og et sted hvor vi mødes, hygger os sammen og deler oplevelser og erfaring med vores heste, uanset racer og ambitionsniveau.
Må din hest tjene lidt til sin egen opstaldning?
Vi har nogle gange elever i rideksolen som kan få gavn af at ride på en specifik hest i undervisningen, derfor er det et tilbud til alle opstaldere at tilmelde sin hest ” Vikar-ordningen”. I al sin nemhed betyder det at vi kan ske at spørge dig om vi må bruge din hest til en specifik elev en fast aftalt dag om ugen , og til gengæld betaler vi 40 kr pr gang (35 kr til pony under 125 cm) som modregnes på din opstaldnings faktura. Du kan til enhver tid sige nej til en forespørgsel. For os gir det en fleksibel mulighed i rideskolen, for dig gir det en mindre faktura. Hvis din hest eks går med 2 faste elever en gang om ugen vil det pr mdr blive et fradrag på 320 kr på fakturaen. Det kan være for en kortere eller længere periode, det vil altid være i direkte dialog med dig og du vil ALTID blive spurgt og have mulighed for at sige nej!
Pris vi betaler : 40 kr inkl moms pr gang pr hest, og 30 kr inkl moms pr gang pr pony.